Denne store slægtsroman, der samtidig skildrer Chiles dramatiske historie gennem tre generationer, blev det store gennembrud for Isabel Allende og for den latinamerikanske magiske realisme, da den udkom i 1982. Hun begyndte at skrive den som et langt brev til sin elskede bedstefar, og hun bruger mange af de fantastiske historier fra sin egen sære og berømte familie i denne store roman om undertrykkere og undertrykte, kærlighed, hævn og magi. Bogen blev en international bestseller og blev filmatiseret af Bille August. Læs eller genlæs den nu som en moderne klassiker.